Fra kæreste til direktør. Hanne Hørup Hellstern, 54, er vokset med opgaverne i Jydsk Emblem Fabrik og tager sin del af æren for en kæmpe vækst.

Efter at Hanne som nyuddannet eksportingeniør begyndte i en lille familiedrevet virksomhed, er der sket kæmpe skridt fremad. Dengang var det en arbejdsplads med hendes mand Stig Hellstern, hans forældre og et par ansatte mere. Lille og familiær, hvor bølgerne sommetider gik højt.

 - Jeg fandt min plads ved at sige fra og vise hvem, jeg er, og det fik jeg respekt på, griner Hanne, der indrømmer, hun nok overvurderede sine akademiske evner i starten. 

Hvem bestemmer

- Jeg ville prøve en masse principper af, men er nok blevet mere pragmatisk med tiden og landet i den virkelige verden, men jeg elsker strategi, og det har været fantastisk at være med til at vokse. Både som virksomhed og også i parløbet med Stig.

Nu er emblemfabrikken en mellemstor arbejdsplads med 38 ansatte og ambitioner om at blive endnu større. Og forholdet til Stig vokser også.

 - Vi har haft vore boksekampe, og det har været hårdt for os begge at finde ud af, hvem der har bukserne på. Stig er købmanden, og jeg er strategen. Sommetider er jeg dygtigere end ham og omvendt. Men jeg har været nødt til at gøre mig fortjent til mine landvindinger.

 

Feminist med aktiefremgang

I mange år var Hanne menig medarbejder. Uden ejerskab eller topposter. Der gik omkring 10 år, før hun kunne sætte sig i den direktørstol, hun i dag har erobret. 

- Det var ikke bare noget, jeg blev, det skulle jeg gøre mig fortjent til. Men det var supervigtigt at få anerkendelse for den værdi, jeg bidrager med. På samme måde med ejerskab. Da jeg ejede 10 procent af vores holdingselskab, spurgte jeg, ‘hvorfor ejer jeg ikke halvdelen?’

Det mål er næsten nået. Nu har Hanne 49 procent af aktierne og føler sig ligeværdig. En gensidig følelse, der smitter af på parforholdet. 

- Jeg forstår godt, han har aktiemajoriteten. Stig står med den endelige beslutning, og jeg er sikker på, han er den bedste til det! Det er jo hans arv, jeg har bare giftet mig ind i virksomheden, som jeg så har brugt hele mit professionelle liv på, understreger hun og fortsætter:

- Vi respekterer virkelig hinanden og er meget ærlige. Det kan godt betyde, at vi hælder en spand vand i hovedet på hinanden, men vi er ordentlige og tager det ikke personligt, ellers havde vores ægteskab ikke holdt i snart 25 år. Vi tager ikke arbejdet med hjem. Når vi har fri kysser og krammer vi, laver mad og tager et glas rødvin sammen.

Jeg møder sgu til direktørtid

De har aldrig konkurreret om, hvem der er bedst og yder den største arbejdsindsats. Stig er arbejdsnarkoman og kommer senere hjem, til gengæld sørger Hanne for, at børn, hus, hund, høns og hjem bliver serviceret. En arbejdsindsats, der tæller på lige fod. 

- I forhold til Stig er jeg måske lidt ‘doven’. Han vil gerne konstant vækste og se, hvor langt vi kan drive virksomheden. Jeg støtter ham, men er nok mere bange for at lave fejl og vil have tjek på, at vi har fuldstændig styr på det. Og så møder jeg noget senere og går tidligere.

Fuld fart frem

De sidste 20 år har Hanne snakket om at blive pensioneret, ligesom hun i starten var bange for, at de med emblemfabrikken ville blive stavnsbundet til Danmark. To scenarier, der er gjort fuldstændig til skamme. 

De har boet i udlandet i Vietnam, og bruger samlet et par måneder i sommerhuset i Provence. Men nu er billedet vendt på hovedet.  

- Jeg har næsten fået nok af at rejse, og pensionist, hmmm det tror jeg ikke lige…., smiler Hanne, der holder af sin hverdag som direktør, mor, partner og meget mere, som følger med jobbet og det at være gift med en udfarende ægtefælle, der både er konsul og hele tiden skaber nye forbindelser gennem netværk og arbejde sammen med Hanne.

Hun er senest som eneste kvinde kommet med i bestyrelsen af GRAKOM og har landet et millionstort projekt sammen med Aarhus Universitet, hvor de i løbet af 2020 skal være færdige med at installere robotter på Jydsk Emblem Fabrik, der skal arbejde side og side med de ansatte og tage sig af det arbejde, der kræver mange gentagelser. Et nyt tiltag, der måske giver endnu større produktivitet.

- Vi må jo selv sørge for, der sker noget!, griner hun.

Det projekt kan du læse mere om her